“Musik i Haven” – Et musisk uderum for alle i Ålbæk

Foto: Vendsyssel Tidendes Fond

Vendsyssel Tidendes Fond støttede i oktober 2023 “Musik i Haven” ved Ålbæk Kulturhus med 20.000 kr. Projektet har etableret et musisk uderum i kulturhusets have, som ligger i forlængelse af Ålbæk Skoles udearealer – og dermed er tilgængeligt for skole, SFO og børnehave.

Haven byder på en musisk ø med store, farverige “instrumenter” der inviterer til spontan udfoldelse, leg og samskabelse gennem musik, uanset musikalske forudsætninger. Fondens bidrag har været med til at skabe et meningsfyldt og aktivt samlingssted, der fremmer fællesskab og glæde for hele byens befolkning, fra de yngste til de ældste.